Syrenhæk

Smukke blomster

I forsommeren lyser syrenhækken hele haven op med sine velduftende blomster.

Let at passe

Syren kræver ikke hyppig klipning eller beskæring på samme måde som mange andre kraftigt voksende hæktyper.

Hårdfør

En hæk af syren er fuldt ud hårdfør og tåler både vind og frost – derfor egner den sig godt til det danske klima.

God til hegn

Hækplanter af almindelig syren er fantastiske til blandede beplantninger, f.eks. i læhegn.

Kontakt os

Telefon: 5174 2363
E-mail: to@toplanter.dk

Pris for syrenhæk

Køb hækplanter til syrenhæk

Hvis du leder efter en smuk, blomstrende hæk, bør du overveje en syrenhæk. Vi sælger planter til syrenhæk til konkurrencedygtige priser, og vi forhandler udelukkende hækplanter af høj kvalitet. Du kan se priserne på hækplanter til syrenhæk nedenfor. 

Skriv til os via kontaktformularen nederst på siden eller ring på 5174 2363 for at bestille din syrenhæk med det samme. Har du spørgsmål til hækplanter eller plantning af syrenhæk, hjælper vi altid gerne. Vi tilbyder også professionel plantning af syrenhæk. Læs mere om vores planteservice her. 

Priser på hækplanter til syrenhæk: 

Syrenhæk

Syrenen er sommerens smukke budbringer. I ugerne hvor forår bliver til sommer, forvandler syrenhækken sig nemlig til et sandt blomsterhav af lilla og violette blomster. Blomsterne spreder en helt enestående, dejlig duft. Er du på udkig efter en blomstrende hæk, skal derfor overveje en hæk af syren. Ud over at være én af de smukkeste blomstrende hække, har en hæk af syren følgende egenskaber og kvaliteter:

Let at passe

Du bestemmer selv, hvordan du beskærer og passer din syrenhæk. Syren kræver ikke klipning eller beskæring på samme måde som mange andre kraftigt voksende hæktyper. Derfor er syren er perfekt som uklippet hæk eller som plante i læhegn. Du kan dog med fordel hjælpe planten til at blive tæt i bunden ved at beskære den umiddelbart efter blomstring, medmindre du ønsker en højere og mere åben vækst. 

Hårdfør

En hæk af syren er utrolig hårdfør og tåler både hård vind og frost. 

God til den naturlige have

En hæk af syren er et særligt smukt og oplagt valg til den vilde eller naturlige have, hvor fokus ikke er på at formgive hækken og klippe den ofte. Den kan bruges til at skabe rum i haven, hvor man f.eks. ønsker læ eller skygge fra sommersolen.
En hæk af syren tiltrækker gavnlige insekter og bier i den periode, hvor den blomstrer.

Perfekt til blandede hække og hegn

Syrenhækken er en god plante til læhegn eller vildtremiser, hvor den kan indgå i beplantninger med andre planter i varierende højde og tæthed. Syrenen bliver op til 5-7 meter høj, hvis ikke den beskæres, så den er ideel at plante i læhegn sammen med f.eks. Hvidtjørn, Sargentsæble, Fjeldribs og Surbær. 

Billeder af syrenhæk

Sådan planter du en syrenhæk

Vi kan plante din nye syrenhæk for dig. Det koster 10 kr. pr. barrodsplante at få plantet (inkl. moms – kørsel tillægges). Kontakt os og bestil din nye syrenhæk allerede i dag, så klarer vi resten. Vil du selv plante hækken, kan du læse vores trin-for-trin-guide til at plante hæk.

Plant hækken i efteråret eller foråret

Det bedste tidspunkt at plante hæk af syren er i efteråret. Her er hækplanten i dvale efter en lang vækstsæson og skal ikke bruge en masse kræfter på at lave nye blade og grene. Syrenhækken bruger dermed efteråret og vinteren på at danne rødder og etablere sig på det nye voksested. På den måde kommer din nye syrenhæk bedst fra start. Samtidig sørger det danske efterårs- og vintervejr for, at planten ikke mangler vand og tørrer ud. Du kan også godt plante syrenhæk i det tidlige forår, så planten kan nå at etablere sig inden sommerens sol og varme. Planter du din hæk om foråret, bør du vande hækken i tørre perioder i foråret og hen over sommeren, så den kommer godt fra start. 

Kontroller jordbunden og plantestedet inden du går i gang

For hækplanter af syren må plantestedet ikke være i dyb skygge, men bør i stedet være i sol eller halvskygge. Syren trives bedst og bliver pænest, hvis den ikke bliver skygget for meget af andre planter. Er der meget skygge på plantestedet, bør du overveje at plante bøg, avnbøg eller laurbærkirsebær. 

En syrenhæk trives i almindelig muldjord. Har du meget sandet jord, kan du tilsætte lidt kompost til jorden, der hvor hækken skal stå. Er jorden meget leret, kan du tilføre lidt sand eller jordforbedring. Kontakt os for at købe din nye syrenhæk – eller for vejledning eller hjælp til at plante din nye hæk.

Du skal sikre dig, at der ikke er traktose på plantestedet. Traktose betyder, at jorden er trykket helt tæt sammen og komprimeret så hårdt, at planter ikke kan vokse i det. Traktose ser man tit ved nybyggerier, hvor store og tunge maskiner har kørt i jorden omkring de nye huse. Stik en spade i jorden og grav 1-2 spadestik i dybden. Kan du uden videre grave, er der ikke traktose. Hvis jorden er meget hård, og du nærmest skal hugge dig vej igennem den, skal du løsne jorden, før du kan plante hæk.

Fjern store sten fra plantestedet. Små, almindelige sten gør ingen skade. Men store sten kan gemme sig i jorden og gøre det svært for dine nye hækplanter at etablere sig.

Kontakt os og bestil hækplanter

Ring til os på 5174 2363