Ligusterhæk
Delvis Stedsegrøn
Ligusterhækken bevarer de fleste af sine blade om vinteren, så du har en tæt hæk hele året.
Klassisk Villaidyl
Ligusterhæk er et tidsløst, klassisk og populært valg i de danske villakvarterer.
Hurtigvoksende
Ligusterhæk er en hurtigvoksende hæk med en årlig tilvækst på omtrent 30 cm. Du får dermed hurtigere en høj og tæt hæk.
Sund og hårdfør
Liguster er fuldt ud hårdfør til det danske klima og bliver sjældent angrebet af sygdomme.
Kontakt os
Telefon: 5174 2363
E-mail: to@toplanter.dk
Ligusterhæk
Køb hækplanter til ligusterhæk
Er du på udkig efter en tæt og hurtigvoksende hæk, som beholder de fleste af sine blade vinteren over? Så skal du overveje en ligusterhæk.
Køb hækplanter til din nye ligusterhæk her. Vi sælger sunde hækplanter til ligusterhæk til konkurrencedygtige priser. Vi køber kun sunde planter fra de bedste producenter, og vi leverer selv planterne til dit dørtrin.
Skriv til os via kontaktformularen nederst på siden eller ring på 5174 2363 for at bestille din ligusterhæk med det samme. Har du spørgsmål til hækplanter eller plantning af ligusterhæk, hjælper vi altid gerne. Vi tilbyder også professionel plantning af ligusterhæk.
Priser på hækplanter til ligusterhæk:
Ligusterhæk
Intet signalerer dansk have-idyl som en nyklippet ligusterhæk. Ligusterhækken er et klassisk og populært valg blandt danske haveejere, og det er næsten umuligt at gå tur igennem et villakvarter uden at støde på en ligusterhæk. Det forstår man jo godt – hække af liguster har nemlig mange gode egenskaber. Skal du plante en ny hæk, skal du overveje at købe hækplanter af liguster af følgende årsager:
Hårdfør og hurtigvoksende
Ligusterhækken er en fuldt ud hårdfør og hurtigvoksende hæk. Med en årlig tilvækst på 30 cm behøver der ikke gå mange år, før du har en flot, høj hæk. Du kan købe liguster i forskellige højder. Vi sælger f.eks. liguster med en højde på op til 120 cm. som barrodsplanter.
Delvis stedsegrøn
Ligusterhækken er en delvis stedsegrøn hæk. Hækken bevarer de flest af sine blade om vinteren, så ligusterhækken er tæt og skærmer godt af året rundt. Bemærk dog at hård frost kan få ligusterhækken til at smide sine blade, så den er ikke garanteret stedsegrøn.
Let at klippe og holde
Liguster er let af klippe og forme. Ligusterhækkens mange små blade og fine grene gør den meget velegnet til formning, hvis du f.eks. ønsker en hæk der buer omkring en havelåge eller har rundede kanter.
Ligusterhækken er faktisk en blomstrende hæk. Ligusterhækken blomstrer med fine, hvide blomster i juni-juli. Mange klipper dog deres ligusterhæk inden blomstringen for alvor starter, så ønsker du det fulde udbytte af liguster som blomstrende hæk, skal du vente med at klippe hækken til efter blomstringen i juli. I efteråret står ligusterhækken med en masse små, sorte bær, som fuglene elsker at spise i de kolde måneder. Bærrene er dog ikke spiselige for mennesker.
Billeder af ligusterhæk
Sådan planter du en ligusterhæk
Vi kan plante din nye ligusterhæk for dig. Det koster 10 kr. pr. barrodsplante at få plantet din nye ligusterhæk (inkl. moms – kørsel tillægges. Kontakt os og bestil din nye ligusterhæk allerede i dag, så klarer vi resten. Tjek vores generelle vejledning og guide til at plante en ny hæk, så du sikrer dig et pænt og levedygtigt resultat.
Plant hækken i efteråret eller foråret
Det bedste tidspunkt at plante ligusterhæk er i efteråret. Her er hækplanten i dvale efter en lang vækstsæson og skal ikke bruge en masse kræfter på at lave nye blade og grene. Ligusterhækken bruger dermed efteråret og vinteren på at danne rødder og etablere sig på det nye voksested. På den måde kommer din nye ligusterhæk bedst fra start. Samtidig sørger det danske efterårs- og vintervejr for, at planten ikke mangler vand og tørrer ud. Du kan også godt plante ligusterhæk i det tidlige forår, så planten kan nå at etablere sig inden sommerens sol og varme. Planter du din ligusterhæk om foråret, bør du vande hækken i tørre perioder i foråret og hen over sommeren, så den kommer godt fra start.
Kontroller plantested og jordbund inden du går i gang
Plantestedet må ikke være i dyb skygge. Liguster trives bedst og bliver pænest, hvis den ikke bliver skygget af andre planter. Er der meget skygge på plantestedet, bør du overveje at plante bøg, avnbøg eller laurbærkirsebær.
Ligusterhæk trives i almindelig havejord og stiller ikke store krav til jordbunden. Har du meget sandet jord, kan du tilsætte lidt kompost til jorden, der hvor hækken skal stå. Er jorden meget leret, kan du tilføre lidt sand eller jordforbedring. Kontakt os gerne for vejledning, hvis du er i tvivl.
Du skal sikre dig, at der ikke er traktose på plantestedet. Traktose betyder, at jorden er trykket helt tæt sammen og komprimeret så hårdt, at planter ikke kan vokse i den. Traktose ser man tit ved nybyggerier, hvor store og tunge maskiner har kørt i jorden omkring de nye huse. Stik en spade i jorden og grav 1-2 spadestik i dybden. Kan du uden videre grave, er der ikke traktose. Hvis jorden er meget hård, og du nærmest skal hugge dig vej igennem den, skal du løsne jorden, før du kan plante hæk.
Fjern store sten fra plantestedet. Små, almindelige sten gør ingen skade. Men store sten kan gemme sig i jorden og gøre det svært for dine nye hækplanter at etablere sig.
Kontakt os og bestil hækplanter
Ring til os på 5174 2363